- analyser, redskaber og udvikling, der styrker uddannelser og dagtilbud Retningslinjer for brugere på Danmarks Evalueringsinstituts sociale medie-sider Vi opfordrer til en respektfuld og konstruktiv dialog, hvor alle kan deltage. For at sikre en god tone og relevant debat har vi følgende retningslinjer: 1. Bliv ved emnet Kommentarer skal forholde sig til det emne, som opslaget handler om, da vi ønsker at sikre, at diskussionerne er meningsfulde og fokuserede. 2. Respektfuld tone og adfærd Al dialog skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Personangreb og nedsættende kommentarer om race, religion, kultur, seksuel orientering, køn eller identitet tolereres ikke. Vi opfordrer til at gå efter bolden og ikke personen. 3. Ingen spam eller irrelevant indhold Indlæg eller kommentarer, der har en mere en mere generel og ukonstruktiv karakter og ikke primært handler om opslagets indhold vil blive fjernet. Vi ønsker en konstruktiv og relevant debat om indholdet i opslaget. Det samme gælder spam eller links til sider, der ikke relaterer sig til emnet for opslaget. Har du mere generelle kommentarer og/eller kritik, kan du skrive til [email protected]. 4. Ingen kommerciel promovering Vi tillader ikke kommercielle opslag, reklame eller selvpromovering. Sådanne indlæg vil blive slettet uden varsel. 5. Personlige oplysninger Af hensyn til din egen og andres sikkerhed må du ikke dele personlige oplysninger som CPR-numre, telefonnumre eller lignende i kommentarsporene. Sådanne oplysninger vil blive fjernet. 6. Konsekvenser ved brud på reglerne Vi forbeholder os ret til at fjerne kommentarer, der strider mod ovenstående retningslinjer. Gentagne overtrædelser af disse retningslinjer kan medføre blokering fra vores side. 7. Overvågning og svartider Vi overvåger vores side inden for normal arbejdstid, og vi bestræber os på at svare så hurtigt som muligt. Vi takker for, at du hjælper med at skabe en konstruktiv og respektfuld dialog på vores platform.
1999