Familieretshuset har til opgave at behandle sager på det familieretlige og personretlige område. Det er områder, der handler om familien i bred forstand. Vi hjælper bl.a. familier og børn i skilsmisser, familier, der ønsker at adoptere eller oprette værgemål, og internationale par, der vil giftes. Vores mål er at skabe tryghed og retning i ændrede livssituationer og finde de løsninger, der er bedst for den enkelte familie. Her på LinkedIn kan du forvente at høre historier om, hvem vi er, og hvad vi laver. Vi ønsker at videndele, og vi går gerne i dialog. Men vær opmærksom på, at vi kun kan svare på generelle spørgsmål om Familieretshusets opgaveløsning og ansvarsområder. Spørgsmål til et konkret sagsforløb eller klager skal rettes til Familieretshusets øvrige kanaler, som du finder her: www.familieretshus.dk/kontakt LinkedIn-profilen administreres af Familieretshusets kommunikationsteam. Vi læser alle kommentarer og svarer så vidt muligt på spørgsmål inden for 2 arbejdsdage. Vi vil rigtig gerne opfordre til, at vi taler pænt til hinanden. Vi forbeholder os derfor retten til at slette indhold, der er stødende, ærekrænkende, racistisk eller på anden måde i strid med dansk lovgivning. Læs de detaljerede retningslinjer for sletning af kommentarer her www.familieretshuset.dk/sletning Tak fordi du vil følge med på vores side.